Indkøb af trommeskind:

Vægten og tykkelsen af skindene bestemmer i høj grad deres klanglige potentiale. Tynde, lette skind har en ren og åben klang. Tykke dobbeltlagsskind har mindre klang og kortere resonans, men desværre også mindre tone. De er dog mere slidstærke. Coatede (hvide) skind har en lidt anderledes klang end de klare, idet coatningen fremhæver nogle af overtonerne, og resonansen bliver lidt kortere.

Hvis du ønsker en åben og klar lyd, så køb tynde eller medium tykke enkeltlagsskind – hvis du ønsker en varmere, tungere lyd, så køb tykkere dobbeltlagsskind. Indvendige dæmperringe fjerner de fleste overtoner, men lader en klar og fokuseret grundtone stå tilbage. De virker især godt til stortrommer, men er i mine øjne unødvendige på de øvrige trommer. Nogle trommeslagere kan godt lide at bruge en udvendig dæmperring af et stykke trommeskind lagt ovenpå lillestrommen.

Bundskind på tammer er næsten altid tynde eller medium enkeltlagsskind. Vær opmærksom på at bundskindet på lilletrommen er en særlig slags seidingskind.


Afbalancering af trommeskind:

Efter montering bør man afbalancere sine trommeskind. At afbalancere et trommeskind vil sige at kontrollere, at skindet klinger med den samme grundtone hele vejen rundt langs trommens kant. Det kan man gøre ved at slå let på skindet nær ved hver stemmeskrue. Justér indtil alle steder klinger med samme tone. Denne procedure garanterer dig den maksimale resonans fra skindet, og er den samme uanset type eller størrelse af trommen.


Top og bundskind:

De fleste trommer har både et top- og et bundskind. Disse kan stemmes til forskellige eller ens toner efter behov. En generel regel gør sig gældende i den forbindelse: Det skind som er stemt til den højeste tone klinger med flest overtoner, mens det som er stemt til den laveste tone klinger med en mere dyb resonans og en mere dominerende grundtone. Så ved at vælge forholdet imellem top- og bundskind kan man bestemme klangen af trommen: Hvis man stemmer topskindet højest, får man en klar og åben lyd med mange overtoner. Hvis man derimod stemmer bundskindet højest, får man en varmere lyd med mere dyb resonans og grundtone. Hvis man stemmer skindene til samme tone, ender man midt imellem – dvs. med en klar og åben tone og meget lang resonans. Dæmpning kan tilføjes for at yderligere kontrollere overtonerne i hvert skind.

Meget store intervaller imellem top- og bundskind har en tendens til at begrænse trommens klang en del. Et bundskind, der på en tamtam er stemt noget højere end topskindet, vil også give en tilbøjelighed til at tonen 'dykker'.

Stem trommerne så de er behagelige for dig at spille på, og passer til din ide om lyden. Hvis lilletrommen rasler meget når man spiller på de andre trommer, kan man prøve at ændre tonen i en af trommerne for at undgå den fælles resonans - evt. kan det være nok kun at justere seidingskindet på lilletrommen en smule op eller ned.

 

 

Wiremåtten under lilletrommen hedder en seiding. Den fås i forskellige størrelser og materialer. Generelt kan man sige at jo flere snore der er i en seiding, jo mere siger den. Men den har også den effekt at den dæmper trommens egen klang, svarende til hvis man lægger en hånd på trommeskindet. En bred seiding giver altså en skarp og sprød lilletrommelyd med mindre af trommens åbne klang. En smal seiding med få strenge giver derimod mere af trommens åbne lyd med mindre præg af seidingens skarphed. Man kan eksperimentere med forskellige typer af seidingmaterialer, som jo afgør hvilken klang og følsomhed seidingen bidrager til den samlede lyd med. En god seiding kan få din lilletromme til at lyde som en helt anden tromme - men pas på pengepungen!